Banelæggere til træningsløb juli 2022 til februar 2023

Nu har klubben, i samarbejde med OK-SYD, lavet en plan for træningsløb indtil udgangen af februar 2023. Og der mangler banelæggere fra vores klub til vores andel af løbene.

Træningsløbet i Pamhule 27. juli er det førstkommende som der mangles banelægger til og det er ved at være presserende, såfremt det ikke skal aflyses. Løbet har været annonceret siden slutningen af 2021, så det er ikke lige planlagt for nylig.

En mulighed for at finde banelæggere til træningsløbene, er at aktive løbere sættes på et træningsløb som banelægger/hjælper efter en rulleplan, efter filosofien ”Vil man nyde, må man yde”, hvilket nogle andre klubber gør med succes.

Det mener jeg ikke er vejen frem i OK-HTF, det bør være frivilligheden som driver banelægningen.

Det er ikke nødvendigt at en banelægger laver et storslående, farverigt træningsløb. Et lidt mindre pragende træningsløb, hvor der er nogle poster i skoven og nogle baner som medlemmerne kan tage ud og finde er også fint. Det kan godt være nogle stykker som går sammen om et træningsløb, så man ikke står alene med det.

 

Der skal dog være nogen som vil stå som tovholdere for de enkelte træningsløb, så må andre kunne hjælpe hvis det er nødvendigt.

Men lad jer ikke afskrække, kig på vedhæftede Træningsløbs oversigt og lad jer inspirere til at stå for et træningsløb. Og husk på, At uden banelægger, intet træningsløb.

Er der interesse i at lave et træningsløb, så send en mail til  sfbertelsen@gmail.com

Klik på dette link: https://okhtf.dk/wp-content/uploads/2022/06/Banelaeggere-01.-juli-til-28.-februar-2023.pdf