Fællesskabet, naturoplevelsen og motion for både krop og hoved.
Orienteringsklubben HTF (OK HTF) vægter fællesskabet, naturoplevelsen og motion for både krop og hoved. Vi hører til i Haderslev Kommune, men har medlemmer fra et stort opland. Vi vil rigtig gerne dele vores passion for denne særlige idrætsgren, som kan dyrkes af alle og på alle niveauer. Vi har aktive børneløbere, ungdomsløbere, og voksne helt op til 80+ år. Vi har medlemmer, der er nybegyndere, medlemmer der altid går deres rute og medlemmer med mange års erfaring, der gerne lærer fra sig. Klubben har lige nu også løbere på både ungdomslandsholdet og seniorlandsholdet.