Instruktion til træningsløb lørdag 13. januar 2024 i Hønning.

Mojn og godt nytår.

Jeg har et rigtig godt tilbud til dig – FRIT VALG mellem 6 forskellige O-baner i Hønning nord for Rømøvej. En ny sæson er startet, og inden vi ser os om, gælder det påskeløbene i hårdt terræn. Så det er nu, det er tiden til at give den en ekstra skalle til træningsløbene. Derfor er banerne en smule længere, end vi plejer at lave dem. Som kompensation herfor, er alle baner i 1:7.500 og terrænet er mange steder ret hurtigt gennemløbelig, ligesom ”sigtbarheden” på denne årstid er god. Så jeg håber du er frisk på en lidt længere bane denne dag.

NB: Parkering, start og mål er på ”Stævnepladsen” – ikke ved grillhytten.

Der er afmærket med skærm på Rømøvej, hvor der også er et skilt, der viser ind til ”Stævnepladsen”. Kør helt frem til første store stikryds ved nordlige ende af ”Stævnepladsen” og kør ind den vej. Sydlige indkørsel er meget kørt op pga flis kørsel.

Skulle der være børn til stede – det er strengt forbudt at kravle op i flis stakken grundet fare for skred.

Vi ses lørdag kl. 1300.

Ove