Så starter aften træningsløbene endelig😊 Området er Hønning Syd med Helm Polde samt de nye områder, som vi fik med på kortet til Vikingedysten 2022. De nye områder er dels statsskov, privat skov og et område ejet af Statsfængslet Renbæk. Så et kort der er stort set fuldt opdateret.

Det meste af statsskoven nord for Gånsagervej er en stor kreatur indhegning. Jeg har aftalt med landmanden, at kreaturerne først sættes ud torsdag, og at der ikke er strøm i indhegningen onsdag aften.

Der er ikke afmærkning på Rømøvej ved Povlskrovej, da der ikke er grund til at køre hele vejen gennem skoven på grusvejen. Mødestedet er på skovvej, der går ud fra krydset Gånsagervej/Povlskrovej ved SV hjørne af Arrild Ferieby (hvor vi startede til træningsløb i efteråret 2022). Kommer man fra Rømøsiden køres ad Gånsagervej fra Renbæk. Fra anden side kør fra Arrild by ad Skærbækvej og kort efter ad Gånsagervej.

Der vil være 4 baner svær – 1 mellemsvær og 1 let.

Vi ses i det smukke terræn.

Ove