Instruktion til træningsløb i Hønning Syd, onsdag den 10. juli 2024. Mødetid er kl 18.00(kom gerne lidt før)

Terrænet er åbent hedeområde, let kuperet med blandet løv- og nåleskov. Gennemløbeligheden er generelt god med et veludbygget stinet. Der er stadig vådt nogle steder i terrænet, som ikke fremgår på kortet.

En stor del af løbsområdet er indhegnet med strømførende glattråd, som må og kan passeres. Der er låger og/eller dyrerist, hvor hegnet også kan passeres. Husk at lukke lågerne efter jer.

Landmanden oplyser, at der går 25 kvier i indhegningen. Kvierne er vant til mennesker og normalt fredelige.

Der er 6 baner til aftenens løb: 4 svære baner, 1 mellemsvær og 1 let bane.

Bane 1-3 kommer på ind i det nye område, på den vestlige side af Gånsagervej.

Bane 4 blå er søgt at tage hensyn til de modne løbere

Start er vest for Arrild Ferieby, fra markeringen på Povlskrovej 55°09’42.4″N 8°56’03.8″E (55.161778, 8.934387).

Der er ikke megen plads, så det anbefales at kantparkere i vestlig side af vejen, så evt. anden trafik kan passere frit. Afmærkning med skærm i krydset, Gånsagervej/Povlskrovej.

Rigtig god fornøjelse og vel mødt!

Kenneth Graasbøll Petersen