Lørdag d. 16. oktober er der jo træning i Lovrup og hermed lidt instruktioner for dagen.

Jeg vil sætte afmærkning op på Skærbækvej mellem Arrild og Skærbæk, 3,7 km fra krydset Arnumvej/Skærbækvej i Arrild. Dette er Øbjerg vest, drej til venstre her, kort herefter drejes til højre ned af Tevringvej og efter 1300 m kommer man til Start/Mål, jeg vil hænge en mærkering af “Start”. Startstedet kan også findes på hjemmesiden, under startsteder for træningsløb.

Der er ikke megen plads ved start/mål, så det anbefales at man køre flere sammen til træningen.

Kortet er 4 år gammelt, men der er ikke sket de helt store ændringer i den del af skoven som vi skal benytte, men husk på, at naturen er en levende mekanisme så bevoksningen er lidt forandret.

Nogle af banerne vil passere en indhegning med kvæg, de bor der, så vis hensyn og undgå at skræmme eller jage dem. De var fredelige og vældig nysgerrige da jeg rekognoscerede banerne.

Jeg selv vil ikke være til stede under træningen, men vil ønske jer en god træning.

Hilsen Banelæggeren.