OK HTF har haft et fantastisk år når det kommer til at vinde medaljer til DM stævnerne der har været i 2019.
Året bød først på DM-nat den 23 marts 2019 på Fyn, hvor skoven Holstenshuus bød på udfordrende løb. Vi fik her 3 sølv medaljer, til Lasse Therkildsen, Mona L. Rasmussen og Jette Klogborg.
Derefter stod det på DM Ultra-lang den 7 april 2019, hvor skoven Fredrikshåb ved Billund bød på gode og svære baner. Her fik OK HTF en guld, en sølv og 2 bronze medaljer med hjem, til Mona L. Rasmussen, Betty Hansen, Jette Klogborg og Finn Jørgensen Aaris.
Næste DM var sprint i Grindsted by, den 25 maj 2019. Her fik vi 6 medaljer. 3 af guld, 1 af sølv og 2 af bronze. Maja Alm, Jette Klogborg, Mona L. Rasmussen fik guld, Else Sølling fik sølv, Betty Hansen og Lasse Therkildsen fik bronze.
Dagen efter den 26. maj 2019, var der DM-sprint stafet, hvor vi fik et hold på præmieskamlen, nemlig i D/H60, hvor Mona L. Rasmussen, Jens Jørgen Kramer og Jens Jørgen Andersen fik bronze
Næste DM var DM mellem som foregik den 31. august 2019 i Rold Skov. Her fik OK HTF 3 medaljer med hjem, 1 sølv til Betty Hansen og 2 bronze til Lise Termansen og Jette Klogborg
De 2 sidste DM´er blev afholdt i Nordsjælland den 14-15. september 2019. Her fik OK HTF 1 medalje til DM stafet i D45, hvor Diana F. Jessen, Mona L. Rasmussen og Jette Klogborg fik bronze. Dagen efter fik vi 2 medaljer, nemlig en sølv medalje til Jette Klogborg i og en bronze i D20 til Lise Termansen.
Så alt i alt har OK HTF fået 18 individuelle DM medaljer og 2 stafet medaljer i 2019, hvilket er helt fantastisk. Tillykke til Jer alle