DM sprint

Mix sprint stafet (C-løb i DM weekenden)

DM ultralang

Billeder



                                                                                                                                                                                      
1. Maj 2016Godkendelse af løbere der ikke fik målposten

Løbere, der ikke fik målposten, blev godkendt af løbsledelsen med den begrundelse at optagelse af mållinen med kamera viser, at alle løbere passerede målposten korrekt.

Der er tillagt tid fra sidste post til målposten til de løbere som ikke fik registreret målposten. Tiden er tillagt første stræk.

Der var tvivl om specielt løber i H70,men ved ekstra kontrol viste det sig at vedkommende skulle godkendes.
24. April 2016MIX-sprint-stafet i Haderslev!

Her lidt billeder fra MIX-stafetten i Haderslev, som var hurtig aktion samt Folkeløbet "URBAN- SKILS" i Haderslev den 23 april!


Det polske landshold kom øverst i stafetten og vandt GARMIN-ure!

Se billederne her
24. April 2016DM-ultralang på RØMØ!

Maja Alm HTF forsvarede sit mesterskab fra sidste år i Grib skov. Maja havde næsten hentet sin værste konkurrent Emma Klingenberg med 4 min. ved målopløbet. Herredysten på godt 25 km blev vundet med 14 sekunder af Jonas Munthe foran den forsvarende mester Rasmus Djurhus med den evig unge (godt 40 år) Rene Rokjær på tredjepladsen og alle fra PAN i Århus!


Mandfolkedysten, hvor H-21 blev afgjort pÃ¥ 14 sekunder til Jonas Munthe´s fordel efter godt 25 kilometer i klitterne!

Se billederne her
22. April 2016Udvalgte løbere med GPS til DM Ultralang

Listen over udvalgte løbere til at bære GPS til DM ultralang offentliggjort.

Se mere her
22. April 2016TracTrac links

Sprint Sprintstafet Ultralang
22. April 2016Lidt billeder fra i dag

Her kommer lidt billeder fra Sprinten i Haderslev.


Lidt billeder fra i dag

Se billederne her
21. April 2016Udvalgte løbere med GPS til DM Sprint

Listen over udvalgte løbere til at bære GPS til DM sprint offentliggjort.

Se mere her
21. April 2016VELKOMMEN til SPRINT i Haderslev og ULTRALANG på Rømø!

Så er vi ved at være klar til 3 dage med orienteringsløb.
Der er rekordtilmelding til begge DM-er - 560 deltager er der i morgen til DM sprint i Haderslev - ca. 240 til MIX-stafetten i Haderslev og godt 520 til ultralang på Rømø.
På officialslisten står der 175 navne, som vil gøre deres bedste for at leve op til jeres forventninger!
Vejrudsigten lokalt for Haderslev og Rømø ser rimelig ud til orienteringsløb!
VELKOMMEN til ALLE!


Chefen for kortpakning er lige blevet færdig og det fylder et par rum på matriklen - vi har ikke noget klubhus!
20. April 2016Der kom 62 i Vesterskoven til det første aftenløb i denne sæson!

Lars Ole Koop fra EMIT stod for tidtagning og baner, hvor vi afprøvede det nye "Touch free" system, som var medvirkende til, at der kom en håndfuld løbere udefra. Vi kunne konstatere, at tidtagersystemet virker upåklageligt, så det håber vi også det gør fredag og lørdag inde i Haderslev by. Vesterskoven var våd, men vi kunne glæde os over en anemone klædt skov!TAK til Lars Ole, som havde taget turen fra Karup til Haderslev for at afvikle løbet - ligeledes TAK til Eva for kioskfunktionen.


Sådan så posterne ud her til aften med forårsbebuderne i skovbunden.

Se billederne her
6. April 2016Vores DM i sprint i Haderslev og DM i Ultralang på RØMØ bliver internationalt!

Her 2 dage før tilmeldingsfristen på DM i Sprint i Haderslev kan vi oplyse, at vores stævner virkelig bliver internationalt, hvilket vi er imponeret over ligesom det store deltagerantal fra Danmark!
Der er tilmeldt løbere fra følgende lande!
Skotland - Tyskland - England - Norge - Sverige - Ukraine - Polen - Ved DM ultralang på RØMØ slutter tilmeldingsfristen først den 10. april og i MIX-stafetten først den 14. april!


Maja Alm er et godt kendt navn internationalt med 3 verdensmesterskaber i 2015!
5. April 2016Nyt startsted til træningsløbet onsdag den 20. april!

Vi har besluttet, at flytte startstedet til P-pladsen ved "Thomashus", fordi der her er adgang til offentlig toilet. Løbet bliver lidt mere avanceret end i normalt er vant til - Lars Ole Koop kommer og afvikler løbet med "Touch free" poster, som skal anvendes til DM-sprint og MIX-stafetten i Bededagsferien i Haderslev den 22 og 23 april!

Vi vil gerne have din tilmelding til træningsløbet, så vi er sikre på, at vi har trykt kort nok. Tilmelding skal ske til tilmeld@okhtf.dk, senest 18. april. Vi trykker ekstra kort, så hvis du ikke har tilmeldt dig, så er du velkommen alligevel.


Sådan så det ud ved aftentræningsløb i august 2015 fra samme sted.....
4. April 2016Touch free ved træningsløb

Ved træningsløbet onsdag den 20. april i Haderslev Vesterskov anvendes emit touch free systemet, som anvendes til DM sprint og mix sprint stafetten.

Alle er velkomne til at være med. Læs mere på hjemmesiden dm.okhtf.dk under Træning.
1. April 2016Vi håber på fed stemning og intens oplevelse for publikum

Storskærm på 17 m² skal gøre DM sprint i Haderslev ekstra publikumsvenlig.

Med en storskærm der svarer til 75 almindelige fladskærme, vil deltagere og tilskuere få en ekstra oplevelse til DM sprint og mix sprintstafetten i Haderslev 22. og 23. april.

På storskærmen kan de bedste eliteløbere følges live på ruten, da de løber med GPS. Der vil også være interviews og andre indslag, som krydres af vores speakere. Vi har været så heldige, at Rasmus Oscar, Jonas Munthe og Lasse Grøn vil stå for speakningen.

Tilskud fra Haderslev Kommunes eventpulje har betydet, at vi har kunnet leje storskærm og booke professionel producer og kameramand.

Vi håber, det vil være med til at give en fed stemning og publikum en intens oplevelse af et orienteringsløbsstævne.

VUC´s storskærm
15. Marts 2016Pengepræmier i eliteklasserne

Så er der lidt over en måned til DM Urban Skills i Sønderjylland, og stævnet er lige så langsomt ved at tage form hos alle funktionsledere i OK HTF. Alle glæder sig til at lave et spændende stævne.

Vi har besluttet at give pengepræmier til de 3 bedste i de 4 eliteklasser til både DM Sprint og Ultralang.

Vi glæder os til at se jer alle.
14. Marts 2016H90 klasse

Det er nu godkendt at der oprettes en H90 klasse til DM sprint
6. Marts 2016Så er posterne til DM Sprint færdiglavet!

Vores dygtige Materielmester Vagn Hansen er nu blevet færdig med posterne til vores mesterskaber i Bededagsferien. Der er lavet 47 stk., som gerne skulle dække behovet!


Sådan ser posterne ud med Touch-free EMIT placeret øverst på posten!
9. Februar 2016Følg Urban skills på Facebook

Du kan følge Urban skills på Facebook via nedenstående link.

Klik her
23. December 2015VM til sommer i Strømstad i Sverige bliver med EMIT-"touch-free"!

Vores DM i sprint og stafet, samt folkeløbet "URBAN- SKILLS" i Bededagsferien bliver med EMIT "Touch-free"! Dette har VM-arrangørerne i Strømstad i Sverige til sommer fra den 20-28. august også valgt: Se nedenstående link!


Her ses HTF-eren Jakob Physant afprøve "Touch-free" poster i Damparken i Haderslev 25. maj 2013!

Se mere her.
14. December 2015Indbydelse og tilmelding

Nu ligger indbydelserne til de 3 løb på nettet. Der er også åbent for tilmelding på hjemmesiden o-service.dk.

Hvis du klikker på filen herunder, kan du se en "appetitvækker" løbene.

Dansk version

Engelsk version
13. April 2015Gediminas Trimakas fra Litauen tegner kort i Haderslev i denne tid!

Imens 75 løbere fra HTF løb 1. divisionsløb i Lunge Bjerge ved Gelsted tegnede Gediminas Trimakas kort i Haderslev i 8 timer. Gediminas er indkvarteret hos Flemming D. Andersen på Holbækgård og tegner kort til vores forestående DM i Sprint, som foregår i Bededagsferien sidst i april 2016 i Haderslev bymidte!


Cediminas er meget flittig og sådan ser han ud, hvis i møder ham i Haderslev de kommende dage, hvor vi håber på godt vejr!